Forsiden
Hvad er sind-huset
Årsrapport 2009
Rådgivning
Cafe/spisning
Madplan
Åbningstider
Aktiviteter
Personale
Bliv frivillig
Støt sind-huset
Billeder
Kontakt os
Links
Værd at vide
Thy lokalforening
Annoncører
Nyheder
Job i sindhuset


Chart.dk

 










 

Sind-Huset, Thisted

  Årsrapport 2009 

 

***  Frivilligt Socialt Arbejde  ***

 

- for mennesker med sindslidelser og

mennesker med begrænset netværk

i Thisted Kommune

 

 


                                                    

Indhold :

 

Sind-Huset`s formål og idègrundlag     side         1

                

Nøgletal 2009 – åbningstider o.m.a.    side         2

              

Aktiviteter  2009                                side         3

 

Sinds` genbrugsbutik                                        side         5

 

Støtte/kontaktordninger                      side         5

              

Personlig rådgivning /telefonrådgivning            side         5

 

Medarbejdere – frivillige og ansatte     side         6

 

Samarbejdspartnere – netværk                            side         6

 

Status pr.  31/12 - 2009                       side         7

Aktiviteter                                                        side         7

 

 

             

Sind-Huset er en selvejende forening/værested for mennesker, der ønsker socialt samvær med andre ligesindede, fortrinsvis sindslidende, ensomme og mennesker med psykosociale problemer.

Pårørende, herunder børn og unge, hører også til målgruppen.

Sind-Huset arbejder efter humanistiske principper, er upolitisk og ikke tilknyttet nogen trosretning.

Personalet i Sind-Huset, Thisted er sammensat af både frivillige og ansatte medarbejdere.

 

Samvær, nærvær og omsorg er nøgleordene i Sind-Husets daglige arbejde.

Sind-Huset`s formål og idégrundlag:

 

 

Værested for mennesker med behov for socialt samvær

 

 

 

Det er Sind-Husets formål at drive et anonymt og alkoholfrit værested for mennesker med sindslidelser og mennesker med intet eller begrænset netværk.

 

Den sociale funktion, det at være sammen med andre mennesker, prioriteres meget højt i Sind-Huset, og er derfor det overordnede formål med Sind-Huset`s sociale arbejde.

 

Sind-Huset har åbent alle ugens dage, også lørdage og søndage

 

I Sind-Huset, Thisted skal der være plads til alle mennesker, forstået på den måde, at mennesket prioriteres højere end diagnosen og social status, - samtidig er de mange aktiviteter, der tilbydes i Sind-Huset udelukkende tilbud, som den enkelte kan vælge eller fravælge efter eget ønske. Derfor er der ingen krav om visitation eller medlemskab for at komme i Sind-Huset, og alle mennesker kan komme anonymt uden forudgående aftale, både børn, unge og ældre.

 

Respekt, ligeværd og brugerindflydelse

 

Alle mennesker i Sind-Huset behandles med respekt, uanset deres tidligere og nuværende sociale situation. Med respekt menes at personalet i Sind-Huset, både frivillige og ansatte, arbejder fordomsfrit, og ikke gør sig til dommere overfor begrebet ”normalt” og ”unormalt”.

 

I Sind-Huset er der ingen former for behandling, hverken medicinsk eller terapeutisk – det gør Sind-Huset til et sted hvor folk kan tale med andre om det de har lyst til, vel at mærke uden tidsbegrænsning, som det oftest er tilfældet i offentligt regi.

Netop det at mennesker kan tale med andre uden at være ”en sag” er ideen med Sind-Huset. Det betyder nemlig at de fleste af Sind-Huset`s brugere føler sig ligeværdige blandt de mennesker de er sammen med.

Det i sig selv giver en tryghed, der åbner mulighed for personlig udvikling og selvrespekt.

 

Der afholdes åbne møder, ”husmøder”, hvor både brugere og frivillige kan deltage. På møderne kan alle få indflydelse på husets aktiviteter, madplan osv. og samtidig fremlægge ønsker og forslag til husets øvrige funktioner.

Mange brugere har i årets løb gjort deres indflydelse gældende ved at yde praktisk hjælp i form af indkøb, rengøring, madlavning eller fungeret som chauffør i.f.m. udflugter  og aktiviteter.

Specielt i år har rigtig mange brugere og frivillige hjulpet med at istandsætte huset på Møllevej og hjulpet til under flytningen.

 

Værested, cafè og aktiviteter

      

 

 

Værestedet er det centrale samlingspunkt i hverdagen, hvor alle kan komme og drikke kaffe, læse avis, deltage i socialt samvær og træffe nye mennesker.

Der er mulighed for at købe morgenmad, frokost og aftensmad i Sind-Huset til overkommelige priser på alle hverdage – i weekenden tilbydes samme tilbud som på hverdage.

 

Foruden cafè funktionen er det Sind-Husets hensigt og formål at tilbyde brugerne forskellige aktiviteter i årets løb. Af aktiviteter kan bl.a nævnes: udflugter, foredrag, havearbejde, tøjreparation, motion, bankospil, ind- og udlandsrejse. Dertil kommer aktiviteter omkring jul og nytår og andre højtider.

 

 

Med flytningen af Sind-Huset til en dejlig villa på Møllevej 33, har vi fået en masse nye muligheder.

Huset har en dejlig sydvendt terrasse, en stor have med drivhus og mulighed for en lille køkkenhave som kan give vores brugere mulighed for at arbejde udendørs.

Huset er i 3 plan og foruden en dejlig cafe i stueplan er der på 1. sal indrettet computerrum og hvilerum samt et stort kontor/mødelokale.

I kælderen er der planer om at indrette et motionsrum for husets brugere og frivillige samt de ansatte. Der vil blive søgt midler til dette i 2010.

 

Alle aktiviteter udføres indenfor de rammer det er økonomisk muligt, og er samtidig afhængig af personalenormeringen, bl.a. antal frivillige medarbejdere ; der kan derfor ikke påregnes lige stort aktivitetsniveau hvert år.

 

 

 

Information, samarbejde på tværs

 

 

Sind-Huset udsender en kvartalsavis, der indeholder oplysninger om aktiviteter, husets funktioner og andet relevant læsestof. Avisen bliver omdelt til samarbejdspartnere, læger og andre aktuelle steder. Det er Sind-Huset`s hensigt at samarbejde med alle relevante samarbejdspartnere inden for psykiatrien og den sociale sektor i øvrigt, med det formål at viderebringe viden, nytænkning og erfaring til Sind-Huset`s brugere og medarbejdere.

 

Nøgletal : åbningstider, besøgstal, årsværk

 

 

Den samlede brugerflade :

 

 

Den samlede brugerflade har i 2009 været ca.120-130 personer   

 

Det samlede besøgstal har i 2009 været stigende i forhold til 2008

 

Sind-Huset har i 2009 haft ca. 9.200 besøg

 

Fordelingen af besøg :   

 

                                                        

Hvilket er en lille stigning fra sidste år.

 

I 2008 har vi haft en tilgang af ca. 17  nye brugere og en afgang på ca. 2-4  brugere

 

Hjemmebesøg hos brugere i 2009 : 50 besøg fordelt på 3 personer

 

 

ca.10 % under 30 år

 

ca.10 % mellem 30-40 år

 

ca. 70 % mellem 40-60 år

ca. 10 % fra 60 år >

 
 

 


Aldersfordeling af brugerne :

 

 

                       

     

 

Åbningstider 2009 :

 

 

Sind-Huset har i 2009 haft en ugentlig åbningstid på i alt 65 timer fordelt på alle ugens dage

- vi har tillige holdt åben både på helligdage, juleaftensdag og  nytårsaften

 

 

 

 

 

Medarbejdere i  2009 :

 

ca. 25 - 30 frivillige  -  incl. genbrugsbutik

 

Frivillige årsværk : ca. 5,1

 
 


Frivillige i 2009:

 

 

 

 

 

 

1 fleksjob 32 t/uge

 

1 fleksjob 25 t/uge

 

1 skånejob 20 t/uge

 

1 lederjob 37 t/uge

 

Ansatte årsværk : ca. 3,3

 
 


Ansatte i 2009:   

 

 

 

 

 

 

 

Praktikanter / jobtræning / sygepraktik    Thisted Kommune

 

Thisted Kommune har i 2009 henvist 8-10 personer i praktik/jobtræning a ca. 3-4 måneders varighed. 

 

Praktikanterne indgår på lige fod med de øvrige medarbejdere i de daglige funktioner.

Både praktikanter, brugere og medarbejdere er tilfredse med ordningen. Der skabes nogle sociale relationer og praktikanterne får et indblik i og et kendskab til socialt arbejde. Ligeledes deltager praktikanterne også i interne kurser/foredrag m.v.

 

Nogle af de praktikanter vi har fortsætter med at komme i Sind-Huset som frivillige og det ser vi som et positivt tegn på at der er rart at være her.

 

 

Aktiviteter i Sind-Huset, Thisted  2009

 

 

Det sociale samvær / fællesspisning             

 

Det sociale samvær og fællesspisning har ligesom tidligere år også i år 2009 været den røde tråd i vores dagligdag.

 

Fællesspisning, både morgen, middag og aften indgår som en stor del af hele vores aktivitetsniveau ; her får mange mulighed for at hjælpe til i køkkenet, og snakken går livligt både før, under og efter måltiderne.

 

Mange af brugerne spiser deres aftensmad 4-5 gange om ugen i Sind-Huset !

Vi har som tidligere år også haft fællesspisning i juledagene, dog med undtagelse af juleaften, hvor der var et par brugere der inviterede de andre til juleaften hjemme hos dem. Det viser med al tydelighed at vi gør et godt stykke arbejde med at danne netværk for brugerne.

 

 

Aktiviteter – motion, bankospil, udflugter, kolonihavehus   

                                                                           

Med den store forskellighed blandt brugerne, både socialt, psykisk/fysisk og aldersmæssigt, har det været nødvendigt at lave nogle aktiviteter som spænder vidt.

 

Vi har i år haft nogle nye aktiviteter i gang i Sind-Huset. Først skal nævnes vores livshistorie gruppe som er en stor succes der gentages i 2010 bare med nye deltagere. De der har deltaget har udtrykt stor glæde ved at få sat ord på, nedskrevet og talt igennem med andre, hvad der har været af små og store begivenheder i deres liv og som har været med til at forme de personligheder de er blevet. Gruppen bestod af 4 da det kræver stor fortrolighed brugerne imellem.

 

August 2009 flyttede vi ind på Møllevej 33, et dejligt hus i 3 plan og med have og drivhus. Det var aftalt med udlejer at vi selv skulle male og tapetsere så det var en aktivitet som vi brugte nogle måneder på. Her så man hvor ressourcestærke mange af vores brugere er, de tilbød at hjælpe til med alt både ude og inde. Det har også været med til at give brugerne en medejer fornemmelse og at det er deres hus.

 

I 2009 har vi også haft bankospil som en fast aktivitet – vi har spillet banko en gang om måneden, enkelte måneder 2 gange med et deltagerantal på ca. 8-15 personer pr. gang.

 

 

I årets løb har der været forskellige udflugter, dog har det ikke været let at finde kørelejlighed da det ikke er så mange af vores brugere der har egen bil. Det kunne være rart med en minibus og det er noget vi vil arbejde videre med i de kommende år.

 

 

Hele foråret og sommeren igennem har der været afholdt mange hyggelige grillaftener i vores kolonihavehus bl.a. grillfest for vores samarbejdspartnere i Net-op og Sankt Hans Aften.

 

 

 

Sind-Husets årlige udlandsrejse

 

 

Traditionen med den årlige udenlandsrejse blev brudt i år og det skyldes måske finanskrisen som vi også har mærket.

Efter ønske fra brugerne tog vi en rask beslutning og fik i hast arrangeret en tur til Bornholm for Sind-Huset i Thisted.

Vi var 10 personer der stod på toget i Thisted og drog til hovedstaden, hvor der blev gjort et lille stop inden vi fortsatte til Sverige og senere sejlede til Bornholm fra Ystad. Vi blev indlogeret i 2 huse og stod selv for fortæring hvilket alle gik til med stor energi. Alle havde en opgave i løbet af dagen enten med madlavning, oprydning eller indkøb.

Det var en anden måde at holde ferie på men alle var enige om at successen skal gentages til næste år.

 

 

 

 

Turen i år 2009 går til en ø i Danmark, Samsø er blevet nævnt. Med hensyn til udenlands rejse afventer vi om der er tilslutning dertil sammen med Skive og Nykøbing.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilskud fra Socialministeriet til projekt.

 

I 2009 blev der søgt om et nyt projekt ” Krop, kost og motion” som vi desværre ikke fik bevilget.

Der vil blive fortsat blive søgt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sind-Huset’s genbrugsbutik ”Sinds Hjerte”.

 

 

1 oktober 2006 åbnede vi døren til vores nyetablerede genbrugsbutik :  ”Sinds Hjerte”

 

der er beliggende på Vestergade 23.

 

 

 

Genbrugsbutikken er et godt socialt supplement til vores værested, forstået på den måde, at det tiltrækker, og giver mulighed for frivillige at vælge mellem at arbejde på vores værested eller i genbrugsbutikken.

 

Det er tillige hensigten at genbrugsbutikken skal give mulighed for brugergruppen i Sind-Huset til at deltage i frivilligt socialt arbejde. Og i år er der flere af vores brugere der giver en hånd med i butikken. Så formålet må siges at være opfyldt.

 

Butikken har nu tilknyttet 12 frivillige der alle ligger et stort stykke arbejde i at få butikken til at fungere og laver løbende nye udstillinger i vores butiksvindue så den syner indbydende.

 

Butikken giver et flot overskud som bruges til forskellige aktiviteter for Sind-Husets brugere og de frivillige.

 

Det har i 2009 ikke været noget problem at få tøj nok til butikken. Folk fra Thisted og opland har været flinke til at aflevere deres brugte tøj til os. En del har også ringet til os og vi har været ude og hente større partier tøj og andre effekter. Det har været meget positivt og der har som sagt været et flot salg i 2009.

 

 

Støtte / kontaktordninger 2009

 

Besøg i eget hjem hos socialt udsatte, både unge og ældre

 

 

En del mennesker har i 2009 haft ønske om et besøg fra en af Sind-Husets medarbejdere

Der er tale om mennesker, der p.g.a deres psykiske tilstand ikke har overskud til at være sammen med for mange mennesker (angst, social fobi el. andre årsager)

Kontakten etableres enten telefonisk eller ved personligt fremmøde i Sind-Huset.

 

Et hjemmebesøg kan variere tidsmæssigt, lige fra ½ time til 2-3 timer, det er et spørgsmål om ressourcer, behov og en individuel vurdering. Det er tale om et ganske alm. besøg af uformel karakter, hvor der tales om løst og fast over en kop kaffe, og i enkelte tilfælde kan medarbejderen køre en tur med brugeren

 

I 2009 har Sind-Husets medarbejdere haft ca. 50 hjemmebesøg  fordelt på ca. 3 personer

 

Personlig rådgivning / personlige samtaler

 

Vi har også i 2009 haft mange henvendelser fra mennesker, der ønskede en personlig samtale med en af vores medarbejdere. Det afgørende er i de fleste tilfælde, at brugeren kan få talt ud om sine problemer samt private oplevelser og oplever at der er nogen der har tid til at lytte.

Vi oplever at ensomheden og sygdommen oftest er det største problem for de fleste.

Derfor har de personlige samtaler med en medarbejder en uvurderlig betydning for det enkelte menneske.

 

Samtalerne kan være af vidt forskellig karakter f.eks.  familie, ensomhed, arbejde eller mangel på samme, psykiske problemer, seksuelle problemer og andre personlige emner.

Mange får også en snak om pension, fradrag, boligsikring og andre økonomiske ting.

 

En personlig samtale kan være startskuddet til at komme videre i livet ; mange mennesker er glade for at kunne ” få luft ” og for at der er et andet menneske der vil lytte til dem og tale med dem om problemerne.

 

Vi foreslår en del personer, at de skal kontakte deres egen læge, psykolog eller en socialrådgiver, hvis problemerne er af en sådan karakter, at vi synes der skal ydes professionel hjælp til vedkommende.

 

Det nøjagtige tal for hvor mange personlige samtaler vi har haft i årets løb har vi ikke, men skønsmæssigt er tallet ca.180 - 200 samtaler i 2009 fordelt på ca. 30-35 personer

 

 

Bisidderordning

 

I 2009 blev der i samarbejde med Frivillig Samråd afholdt kurser omkring bisiddere og der var 2 frivillige med fra Sind-Huset samt lederen. Det har nu mundet ud i at der er lavet et korps af bisiddere som kan benyttes af borgerne i Thisted kommune når de har behov for det.

 

Telefonrådgivning / telefonsamtaler

 

I 2009 har behovet for at få en telefonisk personlig samtale, rådgivning eller vejledning ikke været mindre end tidligere år.

 

Mange ringer for at få en snak og fortælle lidt om hvad de har lavet, andre har sociale og psykiske problemer. Emnerne og problemstillingerne er mangeartede.

 

Vi har ikke registreret opkaldene, men i perioder har der været 2-3 opkald om dagen i 2009

 

Medarbejdere – frivillige og ansatte

 

 

I år 2009 har der gennemsnitlig været tilknyttet 18 frivillige medarbejdere i Sind-Huset

– i genbrugsbutikken har der været 12 frivillige. Det er en fremgang fra sidste år. Den frivillige indsats har været altafgørende for at Sind-Huset og genbrugsbutikken har kunnet tilbyde de brugervenlige åbningstider samt holde aktivitetsniveauet og de sociale støttetilbud på det plan det har været i hele 2009

Der er tiltrådt 8 nye frivillige i 2009 og 3 er ophørt som frivillig medarbejder

 

Ansatte medarbejdere

 

Normeringen af ansatte medarbejdere i 2009 :

 

1 personale i fleksjob 32 timer/uge

 

1 personale i fleksjob 25 timer/uge

 

1 personale i skånejob 20 timer/uge

 

1 personale i lederjob 37 timer/uge

 

                                                                                                                                  

Samarbejdspartnere

 

Sind-Huset har mange samarbejdspartnere og er med i forskellige netværk der dækker hele spektret og hele kommunen. Vi er med i Net-Op samarbejdet, Projekt Kompas, Frivillig Samråd og Psykiatriråd Thy-Mors. Ligeledes har vi et samarbejde med Sind-Husene i Nykøbing og Skive.

 

Jeg har i 2009 været rundt på besøg hos alle i Net-Op samarbejdet og set hvad de kan tilbyde og hvordan vi kan styrke samarbejdet til brugernes bedste. Det har været en stor inspirationskilde.

 

 

 

 

 

Status pr. 31/12- 2009

 

2009 var et år med store forandringer både på det materielle og personalemæssige plan. Vi fik vores store ønske om andre lokaler opfyldt og har nu til huse i en stor villa i 3 plan som giver os andre muligheder og dertil en dejlig have, terrasse og drivhus. Nu Har vi de idelle rammer og skal i gang med at udfylde brugernes og personalets ønsker. Indretning af et lille motionsrum i kælderen er noget af det vi skal i gang med i 2010.

 

På personalesiden har vi måttet sige farvel til Grete med udgangen af 2008, som var ansat i mentor projektet og her sidst på året måtte vi opsige en medarbejder i flexjob pr. 30. juni 2010, på grund af en reduktion i tilskuddet fra § 18 midlerne fra Thisted Kommune. Dette kan bevirke en nedgang i aktivitetsniveauet for 2010, da vi også har andre indtægtskilder der er blevet reduceret så som pakkearbejdet.

Så vi må konstatere at finanskrisen også kan mærkes hos os.

 

Vi har fået en utrolig stor hjælp fra brugerne i 2009 – alt fra rengøring, indkøb, vasketøj, indsamling m.m. Det har været dejlig at se det medansvar de ligger for dagen.

 

Der har været en stor tilgang af nye brugere og besøgstallet har været stigende og det bekræfter jo bare vores berettigelse som et værested hvor man kan komme helt anonymt.

 

I 2009 har der været god tilslutning til nytårsaften med 22 mennesker, juleaften blev holdt privat og alle havde et par hyggelige aftner sammen med hinanden.

 

Sidst på året kunne vi læse i referaterne fra det sidste møde i det gamle socialudvalg i Thisted Kommune, at udvalget vil se positiv på vores henvendelse til udvalget fra september 2007 om indgåelse af en driftsaftale. Vi ser hen til disse forhandlinger i 2010, og håber at disse kan bidrage til et mere stabilt udgangspunkt for finansieringen af Sind-Husets drift.

 

 

Aktiviteter i det kommende år

 

·         Sind-Huset : værested, cafè, madlavning, socialt samvær, rejser, udflugter

 

·         Personlige samtaler, hjemmebesøg, telefonsamtaler

 

·         Genbrugsbutik – frivilligt arbejde i  ”Sinds Hjerte”

 

·         Kolonihavehus – socialt samvær – havearbejde

 

·          Pakkearbejde i Sind-Huset (frivilligt pakkearbejde for Jobværkstedet , Thisted Kommune)

 

·         Kurser indenfor psykiatri, kommunikation og supervision

 

·         Fokus på fysisk og psykisk velvære ( tilbud om forskellige motionsformer m.m.)

 

·         Aktiviteter i haven

 

·         Indretning af motionsrum

 

 

Med ovennævnte er Sind-Huset klar til et nyt og forhåbentligt spændende år, hvor vi vil yde vores bidrag til at give de mennesker, der har behov for det, en bedre livskvalitet.

 

 

                               

 - byens værested
 

 

 

 

 

 

 

Sind-Huset, Thisted

Møllevej 33

7700 Thisted